Jeg er autodidakt billedkunstner og startede med at male i 2015.
Jeg arbejder mest med akryl, da jeg synes om, at mediet tørrer hurtigt. Jeg bruger dog også olie en gang imellem.
Nogle gange anvender jeg et oplæg til maleriet. Mest efter egne fotos, men oftest arbejder jeg intuitivt – lærredet og farverne bestemmer retningen.
Inspirationen kommer flere steder fra. Jeg har rejst meget og især den store og rå natur i de nordiske lande dukker tit frem. Jeg eksperimenterer dog til stadighed og bruger mange forskellige teknikker i skabelsen af mine malerier.
Jeg sælger mine malerier og udstiller gerne i virksomheder og kunstforeninger.